- Bopæl
- Århus
- Du kender ham fra
- Kasper Gross har varmet op for flere af de gamle rotter, heriblandt Anders "Anden" Matthesen, Frank Hvam, Thomas Warberg, Christian Fuhlendorff og Mick Øgendahl. Han kan ugentligt opleves på flere af de århusianske comedy-klubber, skiftevis som optrædende og som vært. Derudover optræder han, med jævne mellemrum, på alt fra de store comedy-klubber som Comedy Zoo i København, til de små caféer rundt i landet.
- Prisgruppe
- Indhent pris
Uddybende beskrivelse
Kasper Gross har på det seneste gået fra tre konkurrencer som sejrsherre. “Danish Open 2009” og Tv-programmet “Danmarks Næste Comedy Stjerne”. Sidstnævnte blev i efteråret 2009 vist på Kanal 6 (I ved... den der uden seere). Og så vandt han også mandelgaven tilbage i 2007, men det er egentlig ikke så relevant.
Kasper tager udgangspunkt i sin hverdag og aktuelle begivenheder, hvilket spænder meget bredt. Alt fra sport og politik til den pinlige tavshed ved familiemiddagen, kan blive vendt og drejet. Det afgørende for Kasper er at hans materiale er troværdigt, personligt og til at forholde sig til. Derfor er hans jyske baggrund også svær at skjule hvilket fremkommer i hans, ofte meget underspillede, tilgang til emnerne. Hvis I leder efter en komiker der ikke udelukkende befinder sig under bæltestedet, er Kasper Gross, fyren I skal have fat i.
Stand-up ca. 25 minutter eller efter aftale
